Teori

en del af Teorilokale

Når du tager kørekort hos Graff køreskole,


får du en levende undervisning. Teorien er tavle undervisning med PowerPoint diasshow og evaluerende prøver.

Du sidder derfor ikke alene foran en computer uden mulighed for dialog. Du følger det samme hold og har samme underviser fra start til slut. Det giver dig en lang større indlæring og gode muligheder for at bestå teorien. For mig som kørelærer er det vigtigt, at du lærer at blive en god og sikker bilist. Så du selv føler dig tryg, når du skal ud og køre på egen hånd. Det handler ikke kun om at få et kørekort, men også om at få en god og sikker uddannelse som bilist – noget du får glæde af resten aflivet. At vælge kørelærer er en tillidssag, jeg garanterer dig et tryg og godt forløb

  • Teori afholdes hver Tirsdag eller  Torsdag
  • Fra Kl. 18:15 til ca  kl 20:30  eller Kl.21:15

Vigtigt angående danskkundskaber


Køreskolen stiller krav til dig som elev, at du behersker dansk fuldt ud på et niveau, hvor du er i stand til at tage både teoriprøve og køreprøve på dansk.

Sproglige udfordringer kan kræve så meget ekstra forklaring, at det kommer til at påvirke undervisningen for de øvrige deltagere. Så for ikke at gå på kompromis med kvalitet og indhold, stiller køreskolen dette krav om dine sproglige egenskaber – for din og de øvrige deltageres skyld!

Der er mange danske fagudtryk og det er vigtigtat kunne forstå fagudtrykkene for at kunne få den nødvendige viden, for at kunne blive en sikker bilist, med sunde og konstruktive holdninger i trafikken.

Din køreuddannelse skal minimum bestå af følgende:


Teoriundervisning

Din teoriundervisning består af 29 lektioner a 45 minutter. køreskolen underviser 2-4 teorilektioner pr. undervisningsgang.


Selvstudium: Hvis du er fraværende fra køreundervisningen i højst 4 teorilektioner, kan du på særlige vilkår indhente det forsømte ved selv at gennemgå de manglende teoretiske emner.


Manøvrebane

Du skal have 4 lektioner på manøvrebane, som er en lukket øvelsesplads.

 

Kørsel på vej

Køreuddannelsen består af 16 lektioner i manøvrer på vej. De indeholder blandt andet:


  • Igangsætning og standsning ved vejkant
  • Placering under ligeudkørsel
  • Hastighed under ligeudkørsel
  • Vognbaneskift og sammenfletning
  • Vending og bakning
  • Kørsel forbi holdende køretøjer, gående mv.
  • Møde med andre
  • Kørsel foran eller efter andre
  • Overhaling
  • Kørsel i trafiksanerede områder, fx fartdæmpede, lege- og opholdsområder
  • Fremkørsel mod kryds
  • Ligeudkørsel i kryds
  • Højresving i kryds
  • Venstresving i kryds
  • Kørsel i rundkørsler
  • Motorvejskørsel
  • Kørsel ved siden af andre (tæt trafik)
  • Kørsel i tunnel
  • Standsning og parkering
  • Kørsel i mørke og lygtetændingstiden

Køreteknisk anlæg

Du skal have 4 lektioner på køreteknisk anlæg. Du kan tidligst komme på køreteknisk anlæg, når du har gennemført alle 29 teorilektioner og haft de obligatoriske 16 lektioner på vej. Det er dog en mulighed at gemme de to sidste obligatoriske kørelektioner, fx til en evaluerende køreprøve eller til repetition efter behov.


På køreteknisk anlæg skal du medbringe din lektionsplan (kørelærerens eksemplar i udfyldt stand frem til køreteknisk anlæg) 


Teoriprøve

Til din teoriprøve bliver du testet i din viden om trafik og kørsel. Du skal svare på spørgsmål til 25 billeder. Prøven varer normalt ca. en halv time, og du må ikke medbringe hjælpemidler. Teoriprøven foregår hos Færdselsstyrelsen


Køreprøve (praktisk prøve)

Til din køreprøve (den praktiske prøve) skal du vise, at du har lært at køre bil på en sikker måde, og at du kender reglerne i trafikken. Du bliver testet både i dine færdigheder og din adfærd. Du skal køre mindst 25 minutter i trafikken. Ud over selve kørselstiden bliver du testet i din viden om bilens udstyr. Køreprøven slutter med en evaluering.


Køreprøven kan forlænges eller afbrydes, hvis din viden eller dine kørefærdigheder er utilstrækkelige. Svarer du fx forkert på de tekniske spørgsmål om bilens udstyr, kan den sagkyndige (censor) beslutte, at du ikke har bestået prøven. Det samme gælder, hvis den sagkyndige undervejs vurderer, at du ikke kører godt nok.


Kurset i færdselsrelateret førstehjælp varer 8 timer: 4 timers undervisning om basal genoplivning og 4 timer om færdselsrelateret førstehjælp. Formålet med kurset er at gøre dig i stand til at yde førstehjælp, hvis der sker en trafikulykke.


Hvor lang tid tager det?

De fleste bruger 3-5 måneder på at tage kørekort. Men det er forskelligt, hvordan køreskolerne planlægger lektionerne. Og endeligt er det forskelligt, hvor hurtigt man lærer, og om man fx har brug for flere kørelektioner end de obligatoriske 16.

Du kan også opleve ventetid på teori- og køreprøven (den praktisk prøve).

Copyright @ All Rights Reserved

unsplash